Velkommen til afdeling Syd

Der findes to særligt sikrede afdelinger for børn og unge i Danmark.

Den ene type er til børn og unge, der har særligt voldelig adfærd, den anden er til børn og unge med særligt psykisk afvigende adfærd.

Afdeling Syd huser alene unge med afvigende psykisk adfærd, som ikke passer ind på de almindelige sikrede afdelinger.

At en afdeling er særligt sikret betyder ikke, at den er ekstra sikret rent fysisk.

Rammerne og sikkerheden er den samme som på de almindeligt sikrede afdelinger – det er alene anbringelsesgrundlaget, der er særligt.

Der er plads til fem unge på afdeling Syd.

Den første tid

Når en ung kommer på Syd som led i en varetægtsfængsling, har politiet en række opgaver.

Det er politiet, der orienterer jer forældre om, hvor de kører den unge hen. Det er politiet, der kører ham eller hende ud til os og politiet, der foretager en kropsvisitation, så det sikres, at der ikke kommer våben eller narkotika ind på afdelingen.

Først derefter overlades den unge til os. Og herfra er forløbet ens, uanset hvilken årsag, der er til anbringelsen.

Den unge får udleveret noget tøj, mens hans eller hendes eget tøj vaskes, og så sætter vi os ned og snakker med den unge.

Vi gennemgår det lovgrundlag, han/hun er anbragt efter (lov om voksenansvar), vi får den unges egen forklaring på, hvorfor han/hun er kommet til os, vi gennemgår vores folder med ungeinfo og viser den unge hans/hendes værelse.

Indslusningsforløbet er på mellem 2-5 dage. I de første par dage er den unge primært sammen med voksne, der snakker med den unge om vedkommendes situation og om, hvordan hverdagen på afdelingen er samt lærer ham/hende at kende.

Gradvist præsenterer vi nye unge for de andre unge på afdelingen og for skolen og værkstederne. De unge er aldrig alene sammen med andre unge – der er altid voksne, der passer på dem.

I kan som forældre forvente at blive indkaldt til et indskrivningsmøde inden for de første tre uger.

Det er kommunen, der indkalder jer, og mødet foregår hos os. På mødet deltager kommunens sagsbehandler, og fra os kommer afdelingslederen, en socialrådgiver, en pædagog og jeres barn.

På mødet får jeg en status på, hvordan det går. Afdelingslederen fortæller, hvordan afdelingen fungerer, og kommunen fortæller, hvad der foreløbigt er planen for den unge.

Mens den unge er hos os, kan jeg herudover blive indkaldt til et statusmøde – hvis der fx er lavet en psykologisk rapport på jeres barn, eller kommunen har nogle justeringer af planerne for ham eller hende.

Der vil som regel også blive holdt et udskrivningsmøde.

Jeg kan læse mere om hverdagen og arbejdet på afdeling Syd her.

Forældresamarbejdet

Vores erfaring er, at de unge får mest ud af at være hos os, når samarbejdet mellem afdelingen og forældrene fungerer godt. Altså når den unge får en følelse af, at alle vi voksne taler det samme sprog og er eneste om, hvordan vi håndterer de situationer, der opstår.

Det er svært for den unge at stole på, hvad de ansatte siger, hvis hans eller hendes forældre trækker i en anden retning – og omvendt.

Derfor håber vi, at I forældre vil bruge os så meget som muligt og give os mulighed for at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Ring, sms eller mail. Under ”Kontakt” finder jeg en række telefonnumre på os. Jeg kan også altid ringe til:

Afdelingsleder på Syd Bo Sommer

Ringetider

Det er altid den unge, der ringer til jer. Jeg har ingen mulighed for at ringe til den unge. Hver ung har 20 minutters ringetid på hverdage og 30 minutter i weekender og på helligdage.

Besøgstider

Normalt kan de unge have et besøg pr. dag af op til tre personer ad gangen. Besøg finder sted i besøgslokalet på afdelingen. Besøg skal altid aftales i forvejen, så ring til afdelingen og lav en aftale.

Brev- og besøgskontrol

Brev- og besøgskontrol er altid bestemt af politiet, mens vi alene efterlever kontrollen. Ved besøgskontrol skal besøge bestilles politiet gennem i den retskreds, den unge er anholdt i.

Politiet koordinerer besøget med os. Besøg er en halv til en hel time ugentligt.

Ved brevkontrol sendes brevet til politiet i en kuvert, hvori I lægger en anden kuvert med frimærke på. Brevet sender til den politikreds, den unge er anholdt i.

Øvrig kontakt

Forældre kan altid ringe til personalet på Syd og høre, hvordan den unge har det. Kun nærmeste familie kan få oplysninger om den unge.

Læs mere…

Jeg kan læse mere om Syd både på de sider, der er stilet  til de unge  selv, og i den generelle  beskrivelse af afdelingen .