For en ung eller et hvilket som helst menneske kan det være en endog meget voldsom oplevelse eksempelvis at blive anbragt på en sikret afdeling og få begrænset sin personlige frihed og sit råderum.
Det kan i sig selv opleves ydmygende og nedværdigende.
I Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge har vi fokus på etik, bl.a. fordi, som K.E. Løgstrup sagde: ”Ethvert menneske har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.”
Det er vi os meget bevidste og vi gør os derfor umage med at give alt vi kan i hvert eneste ungeforløb.
Vi gør os umage i forhold til ikke at anvende et stigmatiserende sprog i forhold til hvordan vi omtaler målgruppen eller den enkelte unge, hverken internt eller eksternt.
Vi forholder os individuelt til hver enkelt ung.
Vi gør os umage i forhold til at være empatiske, kontaktstærke og tydelige overfor den enkelte unge i forhold hvad vi forventer af ham og hvad han kan forvente af os. Der er planlagte aktiviteter for hele dagen.
Vi gør os umage for at undgå, at nogle unge lider overlast som følge af adfærd fra andre unge, som de tilfældigvis er anbragt sammen med. Vi er sammen med de unge.
Vi gør os umage for at være en åben og transparent organisation. Vi hilser tilsyn velkomment.