Projekt Andre Valg (PAV) er misbrugssamtaler. På Grenen og Koglen tilbydes unge på alle afdelinger PAV-samtaler

Misbrugsbehandlingen koster ikke anbringende kommune ekstra.

Formålet med misbrugshandlingen er at:

  • de unge støttes i at afklare og styrke deres indre motivation for behandling og derigennem et liv uden misbrug og kriminalitet. Vi arbejder med den unges drømme og mål i livet, og vi taler uden fordømmelse om, hvorfor den unge drikker eller tage stoffer
  • de unge får kendskab til mulighederne for behandling og får realistiske forestillinger om, hvad behandlingen indebærer
  • vi samarbejder med de kommunale myndigheder og den unge selv får udarbejde en konkret plan for den eventuelle videre misbrugsbehandling, som tager udgangspunkt i de unges behov og muligheder, og som kan igangsættes snarest når den unge udskrives

Misbrugsbehandlingen er motiverende samtaler (MI-samtaler) med fokus på at få tydeliggjort den unges ambivalens i forhold til brug/misbrug af rusmidler for den unge selv.

Samtalerne indebærer undervisning om rusmidler, og vi tager udgangspunkt i de emner, som den unge selv bringer på bane.

PAV-samtaler er frivillige, og PAV-behandlerne har som udgangspunkt tavshedspligt.  

Vi har uddannet pædagoger fra Koglen og pædagoger og socialrådgivere fra Grenen i kognitiv terapi ved misbrug. 

Ovennævnte betyder, at vi kan tilbyde alle unge, hvor det er relevant, både på vores sikrede/særligt sikrede afdelinger og på delvis lukkede afdelinger samtaler omkring deres misbrug. 

Vores erfaring er, at en stor del af de unge som indskrives på afdelingerne har et problem med diverse rusmidler. Denne problematik kan for den enkelte unge medføre kriminalitet, afbrudt skolegang, dårligt netværk osv. 

Via samtaler i forhold til den kognitive tilgang kan vi være medvirkende til at gøre den enkelte unge bevidst om egen misbrugsproblematik, samt støtte den enkelte unge at påbegynde en egentlig misbrugsbehandling for på sigt at få et liv uden misbrug. 

Mange af de unge der indskrives på afdelingerne takker ja tak til samtalerne.