Oprindeligt var evalueringen tilrettelagt med et todelt fokus, hvor planen var at foretage både en evaluering af implementeringen og resultaterne.
Uddannelsen af ART-instruktørerne og dermed de efterfølgende forløb, blev dog forsinkede, hvilket fik som konsekvens at resultatevalueringen blev udsat. Simpelthen fordi der endnu ikke var afviklet tilstrækkeligt mange ART-forløb til at resultatevaluering ville være meningsfuld.
Hensigten med evaluering af implementeringen, er at tydeliggøre de erfaringer, der er opnået i forbindelse med implementeringen af det kognitive behandlingsprogram ART på henholdsvis Koglen og Grenen.
Dette primært for at kunne skabe kvalitetsforbedringer og generere viden på de områder, vi på forhånd havde forudset udfordringer med programmet, især på vores sikrede afdelinger, hvor anbringelsesforløbene er kendetegnet ved at være korte.
Rapporten har påvist nogle af de udfordringer, vi forudså logistisk, men også udfordringer vi ikke havde forudset, og har derfor haft medvirkende betydning i forhold til planlægning og afvikling af efterfølgende ART-forløb på begge institutioner. Læs rapporten her.